Filmen ‘My Week With Marilyn’, som havde præmiere i Danmark den 26.januar i år har genoplivet drømmekvinden Marilyn Monroe, som i disse dage synes at være på alles læber.
I onsdags var jeg endelig ud og se filmen, og jeg var faktisk positivt overrasket. Jeg havde ingen forventninger da jeg skulle ind og se den, for jeg har hverken læst anmeldelserne eller set traileren.
Filmen var både velspillet og produceret, og Michelle Williams er fantastisk i rollen som Marilyn. Jeg kunne især godt lide, at vi fik et indblik i Marilyns liv og hendes person gennem en ung mands ugelange oplevelse i selskab med stjernen. For mig var det en fin og opfindsom måde, at fortælle myten om Marilyn Monroe.
Charmerende, komisk og rørende. En perfekt venindefilm!
