Garderoben til den travle og moderigtige mand
For en mand, der går op i sin garderobe, er det essentielt med gode og klassiske items. På den måde kan man let skabe et flot udtryk, der dur til både hverdag og festlige lejligheder. For den travle mand, er det her også vigtigt, at man hurtigt kan sammensætte de forskellige dele, og altid se godt og præsentabel ud.
Klar på kort tid
I en travl hverdag kan tiden være knap. Ikke mindst for en travl herre, der går op i at have en flot og passende garderobe. For at lette hverdagen, kan det være passende at lette på de opgaver en flot garderobe kan kræve. En del mænd bruger for eksempel lang tid hver uge på at stryge skjorter. Dette kan undgås ved at købe strygefri skjorter, som man blot kan tage på om morgenen. Der er herved lidt ekstra tid til at drikke morgenkaffen, uden at slække på udseendet.
Gå efter et klassisk look
Når du skal vælge de forskellige dele til din garderobe, er det fordelagtigt at gå efter det klassiske look. Herved får du en tidsløs og enkel garderobe, der kan holde i mange år og til forskellige lejligheder. Det kan eksempelvis være en idé at søge de mere neutrale farver i jakkesæt og sko, mens man eventuelt kan skifte lidt imellem mønstre og farver i skjorten. Derved opnår du en basisgarderobe, du let kan skifte udtryk i.
Komfort og pasform
For en travl mand er det også vigtigt, at tøjet sidder pænt og godt. Man bruger mange timer i sit tøj på en lang arbejdsdag, og her spiller både kvalitet og pasform ind. En god pasform er centralt i tøjs udtryk. Når skjorten sidder pænt på overkroppen, føler man sig også bedre tilpas, og dét er bestemt med til at øge livskvaliteten hos den travle og moderigtige herre.