Guide: find den perfekte skjorte

Har du ligesom mange andre mænd svært ved at finde den helt rigtige skjorte, som altid er en sikker vinder til større begivenheder, arrangementer eller på job? Så læs med her, og find den perfekte skjorte til netop din garderobe!

Vælg den rigtige pasform

Vi kender med stor sandsynlighed alle det, at en skjorte ikke føles rigtig, og at den derfor hænger i skabet i flere år uden at blive brugt. Pasformen er ofte grunden, da den nemlig er utrolig vigtig, hvis du vil have skjorter, som du med sikkerhed får brugt. På markedet er Eton skjorter især populære, da disse er kendetegnet ved gode pasformer og kvalitet, så tag et kig og find Eton skjorter her. En typisk udfordring, når man skal købe sin nye yndling skjorte, er at finde den rigtige ærmelængde. Der findes en tommelfingerregel, som lyder på, at manchetten ikke må gå ned over håndryggen. Husk også at strække armen for at være helt sikker på, om ærmelængden er den rette. En anden vigtig del er halsen, da man skal sikre sig, at skjorten ikke sidder for stramt ved halsen. Tjek derfor altid, om du kan have en finger mellem kraven og halsen uden, at skjorten føles ubehagelig. Derudover skal skjorten også sidde rigtigt på skuldrene, hvis skjorten skal sidde pænt. Når du er på skjorteindkøb, bør du derfor altid tjekke, om skuldersømmene sider lige på dine skuldre. Sidst men ikke mindst skal skjorten også passe ved maven og brystkassen. Her skal skjorten hverken være løs eller side for stramt, en god idé er at kigge på knapperne. Det ser ikke pænt ud, hvis man kan kigge ind mellem knapperne, eller hvis knapperne laver folder og skjorten poser. Men husk altid at spørge ekspedienten til råds, da man ofte kan få gode råd og hjælp i butikkerne til at finde den perfekt skjorte.