Guide til champagne: vigtige ting du skal vide om den gyldne drik

Champagne er en skøn drik, som ofte nydes ved specielle lejligheder som eksempelvis et bryllup, nytårsaften eller lignende. Her er champagne med til at højne stemningen, for der er noget specielt ved champagne, som får folk til at løsne op.

Derfor ynder du måske også at servere champagne til dine gæster ved middagskomsammener eller fester. Men måske er det på tide at få opdateret din viden om champagne, så du kan imponere din omgangskreds med brugbar viden om den populære drik?

Hvad er champagne?

Champagne er kort sagt en vin, hvor den store forskel er, at champagne indeholder kulsyre, mens en normal vin ikke gør. Derfor starter en champagne på samme måde som en vin, men når fermentering af druerne er ovre, vil producenten tage væsken til andre kar, hvor den kan gære og danne kulsyre

Champagne er et mærkat, som kun må bruges om den specielle type af mousserende vin, der produceres i Champagne-regionen i det nordøstlige Frankrig.

Her er der strenge krav til, hvordan champagne produceres, hvor det eksempelvis er et krav, at der kun må bruges 3 forskellige slags druer til produktionen.

Hvordan matcher du mad og champagne?

Hvis du gerne vil servere en god champagne til dit næste middagsselskab, er det værd at vide lidt om, hvilken mad der egentlig kan spises med et glas champagne på bordet foran.

Her er østers og kaviar en ægte klassiker, mens også andre retter med fisk og skaldyr vil gå helt perfekt med en god champagne.

Også krydret mad med inspiration fra det asiatiske køkken er et sikkert valg til champagne. Champagne er dog en meget alsidig drik, og den går faktisk godt med mange forskellige retter. Det skyldes, at syren i champagnen skærer tydeligt igennem de fleste smagsnuancer, hvorfor der sjældent er fare for, at maden overdøver champagnen.