Skab det flotteste walk-in closet
Hvem drømmer ikke om et helt værelse kun til tøj? Hvis du går meget op i mode og indretning, så er dette formentlig på din ønskeliste. Herunder guider vi dig gennem indretningen til det perfekte walk-in closet.
Vælg det rigtige rum
Først og fremmest så handler det om at vælge det rigtige rum til alt dit tøj. Dette skal gerne være tæt på soveværelset, så du altid har det lige i nærheden til om morgenen, når dagens outfit skal udvælges. Hvis du ikke har et helt rum til det, så kan du med fordel skabe et lille hjørne med rumdelere i soveværelset.
Æstetikken er naturligvis i højsædet ved et garderobeværelse. Du skal skabe et smukt overblik over alt dit tøj, tasker, sko og accessoires. Derudover skal rammerne også være i orden. Det kan måske være at du har en gammel stor radiator til at stå og fylde? Bliv klogere på afmontering af radiator lige her. Det kan pynte gevaldigt i walk-in closet at helt afmontere radiatorerne eller erstatte dem med nogle nye.
Husk den gode belysning
I et walk-in closet er det særdeles vigtigt med en god belysning. På denne måde kan du nemlig skabe et godt overblik over al tøjet. Det kan ligeledes være en god idé at installere nogle spots under hylderne, som giver en ekstrem god belysning.
Husk derudover også et stort gulvlangt spejl, hvor du kan se hele dit outfit. Derudover så kan det også være en fordel at have en bænk i værelset – eller måske en puf. På denne måde har du altid en hvileplads til at overveje dagens outfit eller snøre dine støvler.
Hvis du har ekstra god plads, så installere gerne et makeup-bord – husk ligeledes den gode belysning her. Med det perfekte inddelte walk-in closet skal du aldrig opleve tøjkriser mere.