Striktøj er ikke kun vintertøj
Er du en af de mange, der bare heller ikke kan få nok af striktøj i alle afskygninger. Så er her godt nyt til dig. For stik imod hvad mange måske går og tænker, så er striktøj bestemt ikke kun noget, du kan gå med om vinteren. Der findes et hav af skønne og smarte styles, som også sagtens kan bruges om sommeren. Derfor skal du altså endelig gøre mere plads til uld og akryl i dit klædeskab. Du vil bestemt ikke fortryde det.
Hold varmen i strik
Vi behøver selvfølgelig ikke at fortælle dig, at strik er fantastisk til at holde varmen i. Det skyldes i høj grad de materialer, som man strikker i. Især uld er et skønt materiale at gå i, når det bliver koldt udenfor. Det gør det nemlig muligt at holde endnu bedre på varmen.
Det smarte ved uld er dog også, at det er temperaturregulerende. Det vil sige, at det ikke bare hjælper dig til at holde varmen. Det kan faktisk også have den modsatte effekt. Det kan nemlig virke kølende, når du har det varmt.
Striktøj om sommeren
Den temperaturregulerende effekt er altså bestemt også noget, du vil kunne få glæde af om sommeren. Men dit striktøj behøver faktisk ikke engang at være lavet af uld for at gavne. Især fordi den danske sommer jo ofte kan byde på lidt af hvert på temperaturskalaen.
Et godt valg er eksempelvis en strikvest. Den kan nemlig holde din krop varm, når det er køligt, uden fuldstændigt at lukke dig inde. Hvis du samtidig vælger et materiale som uld, vil du kunne få glæde af den kølende effekt oveni.
En strikvest er i øvrigt et godt bud på noget striktøj, som i virkeligheden kan bruges hele året rundt. Det samme kan sige om blandt andet bluser, cardigans og kjoler i strik.