Vælg øreringe til livets begivenheder

Smykket bliver betragtet som pryd genstand og er gennem tiderne blevet brugt til at pynte sig med og til at vise sig frem med. Du kender nok udtrykket at blive besmykket. Indianere, vikinger og kongelige har båret værdifulde smykker gennem generationer. Smykket kan knytte bånd mellem bærerne og kan have stor symbolsk værdi. Du kan købe eller selv lave smykker og de findes i forskellige prisklasser og kvalitet. Det kan være det lille selvlavede smykke, som ikke koster meget, men som kan have stor værdi for modtageren og det kan være det store værdifulde smykke, som blot ligger til fremvisning i et glasmontre.

Huller i ørene og øresmykker

Smykkemode for både kvinder og mænd udvikler sig hele tiden hermed også øreringe. Øreringe finder du i mange smukke designs lavet af dygtige smykkedesignere, der har brugt tid og lagt deres sjæl i at designe helt unikke smykker.

De første huller i ørene er vældig populært allerede fra barnsben. Børnene har set venner, idoler eller pårørende bære øreringe og bliver inspireret til selv at få øreringe. Nogle forældre synes det er ok, måske fordi de selv har øreringe, mens andre ikke bryder sig det. I nogle lande er det endda kutyme at selv små babyer får huller i ørene. Det er forbundet med frygt og spænding at få lavet huller i ørene, men når frygten er overvundet, er det med stolthed, at de nye flotte øreringe vises frem. Eller for drengenes vedkommende den smarte ørering i det ene øre.

Vænner du dig til øreringe, bliver de til en del af din personlige udstråling og udseende. De er ikke til at undvære og hvis du glemmer at tage dem på, kan du nærmest føle dig nøgen. Du kan også være typen, der kun har dine smykker og øreringe fremme ved helt særlige lejligheder, for at du derved kan fremstå mere unik i den situation.

Smykket til livets store og små begivenheder

Du kan give smykket, som den fine påskyndelse til mors dag, som venindegave eller til værtinden. Den pludselige indskydelse ved at overraske med et smukt smykke til din kæreste eller til svigermor vil bringe glæde.

Smykker kan du forære til livets store begivenheder og lejligheder. Forlovelsesringen og bryllupsringen har stor betydning for dem, der bærer dem og de skaber et minde for livet. Tit står et smykke også øverst på konfirmandens ønskeliste, her vil øreringe til pigerne og uret til drengene helt sikkert falde ind i deres smag.

Smykker kan gives fra livets begyndelse til barnedåb og til videregivelse som arv og et værdifuldt minde om og fra sin kære. Du kan bære det med stolthed og det kan foræres videre mellem generationer.