Vælg regntøj, der både er praktisk og moderigtigt
I Danmark kan vi ikke komme udenom de triste regnvejrsdage, der kommer en gang imellem. Derfor er det en god idé at investere i regntøj af god kvalitet, som kan holde dig tør, når du begiver dig ud i det våde vejr. Det vigtigste er naturligvis det praktiske ved regntøjet, men det behøver ikke at betyde, at du ikke kan se smart ud på samme tid.
Prioritér komfort og funktionalitet
Dame regntøj kan du få i mange kvaliteter og prisklasser. Regntøjet kan ligeledes have forskellige grader af vandsøjletryk. Dette tryk indikerer, hvor stort et vandtryk, regntøjet kan stå imod, før vandet trænger ind, og du bliver våd. Vær derfor opmærksom på vandsøjletrykket, så du beskytter dig selv bedst mulig mod regnen. Generelt vurderes det, at materialet er vandtæt, hvis trykket overstiger 2000 millimeter. Du kan dog sagtens finde regntøj, der ligger en del over dette tal.
Du vil desuden takke dig selv for at erhverve regntøj, der er lavet i et åndbart materiale. Du kender måske følelsen af regntøj, der klæber sig og klistrer til din krop, som gør, at der bliver skabt et fugtigt og ubehageligt miljø under regntøjet. Det er især vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du skal bruge dit regntøj ved fysisk aktivitet. Eksempelvis hvis du cykler på arbejde, nyder en lang gåtur i naturen eller tager på en frisk løbetur. I denne sammenhæng vil regntøj lavet af et letvægtigt materiale også være en fordel, så du nemt kan bevæge dig i regntøjet.
Det tidløse design
Regntøjet skal du genbruge mange gange. Derfor kan det være fordelagtigt for dig at udvælge et regnsæt, du faktisk gerne vil bruge år efter år. Det kunne eksempelvis gøres ved at vælge en simpel og nedtonet farve, du ikke bliver træt af. Det minimalistiske og skandinaviske look er ofte et sikkert valg.